Skab balance i dit sansesystem?
Bliv klogere på din sanse-motorik med en sansemotorisk undersøgelse for unge og voksne.

Hvad er en sansemotorisk undersøgelse?
Sansemotorik er grundlaget for alle vores handlinger. Det handler om, hvordan hjernen bearbejder sensoriske stimuli for at kunne udføre bevægelser præcist og effektivt.
Når vi modtager sensoriske input, bearbejder hjernen dem straks og planlægger den mest hensigtsmæssige handling. Denne proces er afgørende for alt, hvad vi foretager os – fra små dagligdags bevægelser til komplekse aktiviteter. Hjernen filtrerer konstant den enorme mængde stimuli, vi udsættes for, og vælger det, der er vigtigst for vores handlinger.
For unge og voksne er en optimal sansemotorisk udvikling afgørende. Det giver os evnen til at bevæge os frit, sikkert og målrettet gennem livet. Hvis kvaliteten af den sansemotoriske udvikling er høj, forbedres vores evne til at planlægge og udføre bevægelser – både store og små – hvilket gør hverdagen lettere og mere ubesværet.
Er det dig?
- Kæmper du med dårlig koordination?
- Har du svært ved at krydse kroppens midterlinje?
- Oplever du balanceproblemer, falder let, eller har svært ved sport og fysisk aktivitet?
- Er visse former for berøring ubehagelige for dig?
- Har du svært ved at vurdere, hvor meget kraft du skal bruge, når du kaster, giver hånd, eller skubber?
- Føles dine bevægelser ofte langsomme, kluntede eller upræcise – både i små og store opgaver?
- Kan du ikke udføre en opgave uden at se på dine hænder?
- Har du svært ved at styre og fornemme din krop?
- Undgår du fysisk aktivitet, der kræver kropskontrol?
- Synes du, det er udfordrende at bruge redskaber som kuglepen eller bestik?
- Føler du dig utryg ved at gå på trapper?
- Har du svært ved at kaste og gribe en bold?
- Får du kvalme ved hurtige bevægelser?
- Er du anspændt og overforsigtig og undgår helst bevægelse?


Den sansemotoriske undersøgelse foregår enten hos dig eller hos mig.

Hvordan foregår det?
Den sansemotoriske undersøgelse begynder med kliniske observationer og tests. Herefter taler vi om, hvordan du oplevede opgaverne, og jeg deler mine observationer med dig.
Du vil modtage en detaljeret rapport, som vi gennemgår sammen. Rapporten indeholder specifikke øvelser og anbefalinger, der kan styrke din sansemotorik i hverdagen.
For at få mest muligt ud af undersøgelsen kan du vælge at supplere med en sensorisk undersøgelse (sanseprofil) eller et skræddersyet behandlingsforløb. Dette 1:1 forløb er designet til at styrke din sansemotorik yderligere og give dig den støtte, du har brug for.

Fordele ved en sansemotorisk undersøgelse
Du får indsigt i din egen sansemotorik samt skræddersyede anbefalinger og øvelser, der hjælper dig med at styrke den gennem dagligdagsaktiviteter.
Ved at øge din bevidsthed og forståelse for, hvordan din krop fungerer bedst, kan du forbedre din sansebearbejdning og opleve øget trivsel.
Med denne viden kan du integrere sansemotoriske øvelser i din hverdag, hvilket skaber et solidt fundament for effektiv sanseintegration og bedre motorisk planlægning.
Få tips, tricks & viden via min Instagram
Tryk på Instagram ikonet, og følg med på Instagram for at få tips, tricks og viden omkring sanseintegration, nervesystemet, selvregulering, hverdagsaktiviteter, struktur og meget mere.



